CULR Core User Library Registry Hosted by
Royal Danish Library / Det Kgl. Bibliotek |
Identifier: http://biblstandard.dk/culr/ Sidste opdatering: 5 December 2018 |
Core User Library Registry
Formålet med CULR er at identificere de biblioteker, hvor en given bruger
er registreret som låner. CULR skal således vedligeholde en liste over de
lokale lånernumre, som hver enkelt bruger råder over. Derudover tildeler
systemet også hver unik bruger et globalt bruger-id.
CULR indeholder ikke andre oplysninger om de identificerede brugere, såsom
eksempelvis navn og adresse eller lokale lånerrettigheder. Som en særlig
information registreres kommunetilhørsforhold, da dette kan anvendes til enkel
håndtering af adgang til en lang række af folkebibliotekernes licenser.
Adgang til CULR kræver oprettelse af en CULR-profil i VIP-basen samt
netpunkt-adgangskode for kald af servicen. CULR-profil oprettes gennem
henvendelse til DBC (https://kundeservice.dbc.dk/).
I henvendelsen specificeres om adgangen er som dataleverandør (provider) eller
dataaftager (service) samt formål med adgang. For dataleverandører specificeres
desuden, på vegne af hvilke biblioteksnumre leverandøren skal kunne levere
data. Når profilen er oprettet kan kontaktoplysninger redigeres via http://vip.dbc.dk (afsnit L).
Teknisk information vedrørende CULR-servicen: https://opensource.dbc.dk/services/culr
Den første version af CULR-webservicen
blev offentliggjort i 2012 med henblik på at give systemleverandørerne mulighed
for at forberede de lokale bibliotekssystemer på at kunne levere data til CULR.
Udviklingen af CULR bygger på:
Sammenhængende
adgang til digitalt materiale og andre bibliotekstjenester (2012)
https://hdl.handle.net/109.3.1/e76db644-010c-4c89-bfc6-510832ac73fe