Referat fra møde i danZIG 27. august 1997 – 4. møde

Tid og sted
Onsdag den 27. august 1997 kl. 9-12, Statens Bibliotekstjeneste

Deltagere

Poul Henrik Jørgensen, Dansk BiblioteksCenter as (formand)

Leif Andresen, Statens Bibliotekstjeneste (sekretær)

Anders Ardö, DTV

Sebastian Hammer, Index Data

Niels Jensen, Københavns Kommunes Biblioteker

Flemming Pedersen, DDE

Jens Chr. Poulsen, Det Kongelige Bibliotek

Afbud fra:

Erik Bertelsen, UNI-C

Palle Filipsen, ICL Data

Per Steen Hansen, Handelshøjskolen i Århus

Forslag til dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden

2. Godkendelse af referat fra 3. møde

3. Meddelelser

4. Udtalelse om/bemærkninger til høringsoplæg om praksisregler

Bilag udsendes med alm. post:

Praksisregler for opsætning af søgeveje under danMARC2, 2. udgave

- Høringsoplæg

5. Opsamling sidste emne: Z39.70 og ILL-protokol

6. Nyt emne: Udvekslings- og præsentationsformater

6.1: ISO2709 og MARC-konvertering ved Per

6.2: GRS-1 ved Sebastian

6.3: Linieformater og SUTRS ved Erik (med Sebastian som suppleant)

6.4: HTML ved Niels

7. Mødeplan:

5. møde 22. oktober 1997 med EDI og accession som nyt emne.

6. møde. På 3. møde aftalt at BIB-1 tages op på 6. møde.

8. Opsummering af ZIG-diskussioner

9. Evt.

 

ad. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN

Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af nyt punkt 3A. Hvornår er Z39.50 implementeret for at behandle forespørgsel fra Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker om hvilke tidsperspektiver, som en praktisk implementering af Z39.50 incl. dansk aftalte profiler vil have.

Med Eriks afbud er Sebastian >indtrådt som suppleant som oplægsholder under 6.3.

 

ad. 2. GODKENDELSE AF REFERAT FRA 3. MØDE

Referatet blev godkendt.

 

ad. 3. MEDDELELSER

Møde om EDI/EDItEUR 3. september 1997 arr. af Den danske Boghandlerforening.

ZIG-møde i uge 34 - behandles under pkt. 8.

 

ad. 3A. HVORNÅR ER Z39.50 IMPLEMENTERET

Leif indledte med at referere diskussionen i Udvalg om netværkssamarbejde mellem biblioteker om DanWeb og her specielt om hvorlænge det vil vare, før end at DanWeb ville være erstattet at en fælles dansk implementering af Z39.50. Endvidere nævnte Leif, at han siden møde i udvalget havde foretaget en hurtigt email-spørgeundersøgelse, som viste at en stor del af bibliotekssystemleverandørerne har Z39.50 på trapperne.

Der var enighed om at det krævede en nærmere undersøgelse for at kunne give et velbegrundet svar til udvalget. Derfor blev nedsat en arbejdsgruppe med Poul Henrik, Sebastian og Leif med to opgaver, som i

praksis er to sider af samme sag:

- Formulere et spørgeskema til bibliotekssystemleverandører for mere systematisk og detaljeret at få kortlagt på hvilket niveau og hvornår Z39.50 implementeringerne. Selve undersøgelsen udføres af SBT ved Leif.

- Opstille en danzig-profil, der som minimum kan matche DanWebs funktionalitet - d.v.s. med søg, scan, vis, bestil og lånestatus.

I forbindelse med en danzig-profil bør laves en normativ afbilledning mellen danMARC2 og BIB-1 attributsættet. Der var enighed om at det ikke var en danZIG-opgave, men danZIG opfordrer SBT til at tage opgaven op.

 

ad. 4. UDTALELSE OM/BEMÆRKNINGER TIL HØRINGSOPLÆG OM PRAKSISREGLER

Bilag udsendt med alm. post: Praksisregler for opsætning af søgeveje under danMARC2, 2. udgave - Høringsoplæg. Flemming kunne ikke se nogle tekniske problemer i høringsoplægget. Efter en kort diskussion kunne der konstateres enighed om at det er nødvendigt med sådanne praksisregler, hvorfor danZIG kan anbefale dem vedtaget. Der var ikke nogle konkrete ændringsforslag.

 

ad. 5. OPSAMLING SIDSTE EMNE: Z39.70 OG ILL-PROTOKOL

Sebastian nævnte, at der på ZIG-mødet var forslag om i stedet for at bruge OPAC-record, så at anvende GRS-1 formatet. Debatten handlede om hvorledes beholdningsoplysninger kan summeres, hvor OPAC-record blev vejet og fundet for let grundet manglende felter. Der mangler fastlæggelse af dataelementer. Der går 25. september 1997 et forslag ud på ZIG-listen.

Flemming nævnte at 3M har lavet en >standard for interface for selvbetjeningsautomater for udlån. Det kaldes SIP - Standard Interchange Protocol.

 

ad. 6. NYT EMNE: UDVEKSLINGS- OG PRÆSENTATIONSFORMATER

ad. 6.1: ISO2709 OG MARC-KONVERTERING VED PER

Per var blevet forhindret i at deltage i møde, men havde sendt et kort notat, som er vedlagt som bilag.

 

ad. 6.2: GRS-1 VED SEBASTIAN

Hovedpunkter i Sebastians oplæg:

GRS-1 (Generic Record Syntax) er nyt i Z39.50 version 3. Som et generelt udvekslingsformat er GRS-1 sammenligneligt med ISO2709 for MARC, men det er mere fleksibelt, og kan rumme vilkårlige komplekse datastrukturer i hieraki med feltopbygning til udveksling.

TAGS: Hvert tag tilhører et tag-set, der er uafhængigt af den anvendte datastruktur eller "schema" og kan bruges i andre sammenhænge. Selve Z39.50-standarden definerer et basis tagset til mange formål. Specialister kan definere nye tag-set eller kan kombinere tag-set efter behov. Eksempler er GILS og STAS.

DATA: Der er ca. 10 forskellige datatyper: tekststrenge, tal, URL, billede, lyd. Der er taget højde for variante former af information: flere sprog, forskellige tegnsæt, billedformater (tif, gif, jpeg etc.).

På denne måde kan der findes mange forskellige typer information kædet sammen, såsom en bibliografisk beskrivelse i MARC-format, en forside i gif-format og selve teksten i PDF-format - og hele teksten læst op i et audioformat. Når der ved modtagelsen af data i GRS-1 format så pakkes ud,er det tanken at der mere eller mindre automatisk udvælges den relevante information: et sprog, et tegnsæt etc.

Den komplekse struktur betyder, at det parterne imellem skal defineres, hvilke faciliteter, der skal anvendes. Næppe nogen vil implementere alle muligheder. Men GRS-1 vil kunne vise at blive afløser for ISO2709 til on-line søgning og dataleverancer, når disse kommer til at indeholder andet end data i MARCformat.

Jens Chr. nævnte at KB i forbindelse med pligtaflevering af digitalt materiale påtænker at lave >flade filhenvisninger og f.eks. lægge billeder på en billedserver. Sebastian kommenterer med at dette ikke er i modstrid med GRS-1 og at den skitserede struktur fint vil kunne håndteres med en Z39.50 frontend.

 

ad. 6.3: LINIEFORMATER OG SUTRS VED SEBASTIAN

SUTRS (Simple Unstructured Text Record Syntax) er absolut laveste fællesnævner ved udveksling af poster, til brug i situationer hvor klienten og serveren ikke forstår de samme dataformater overhovedet. Der er gives ingen struktur udover en række af linier med en anbefalet max. linielængde der muliggør fremvisning direkte på brugerens terminal eller i et tekst-vindue.

 

ad. 6.4: HTML VED NIELS

Niels fremlagde forskellige måder at lave web-sider som svar på databaseopslag:

a) En kort (et-linies) oversigt med mulighed for at klikke for at få hele posten. Eksempel: DNLB.

b) En kort (et-linies) oversigt, hvor de fulde poster kommer længere nede på siden - og enten kan ses med skærm-ned eller klik på linien. Fordelen er at teksten med oversigten er klar på skærmen før resten, men at man ikke behøver at vente på overførsel af data, hvis fulde oplysninger ønskes set. Eksempel: DanBib.

c) En kort oversigt, hvor klik giver fuldstændige oplysninger incl. beholdning og reserveringer. Mulighed for videresøgning ved klik på forfatter og emneord. Eksempel KKB.

Niels omtalte WC3's Document Object Model (DOM), som er et platforms- og sprog-uafhængigt interface, som giver programmer og scripts mulighed for dynamisk opdatering af en Web-sides indhold og opbygning. Nærmere oplysninger kan nedennævnte Web-sider, der også indeholder henvisninger til de fulde specifikationer, en FAQ og oplysninger om offentlig mailings-liste.:

http://www.w3.org/MarkUp/DOM/

 

ad. 7. MØDEPLAN 5. møde 22. oktober 1997 med EDI og accession som nyt emne.

Oplæg: EDI/Z39.50 ved Poul Henrik

Elektronisk materialevalg ved Poul Henrik

EDItEUR ved Anker Hedegaard (Den danske Boghandlerforening)

Oplæg om danzig-profilen ved Sebatian/Poul Henrik/Leif

6. møde mandag den 1. december 1997 kl. 13-16 med behandling af konkrete udkast til en danzig-profil.

 

ad. 8. OPSUMMERING AF ZIG-DISKUSSIONER

Når det officielle ZIG-referat foreligger, forwarder Poul Henrik det til danzig-listen.

 

ad. 9. EVT.

Jens Chr. henledte opmærksomheden på nogle oplæg til IFLA-97, som findes på nettet:

EC Supported Z39.50 Projects : http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla63/63pedg.htm

The Application of the ILL Protocol to Existing ILL Systems : http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla63/63jacm2.htm

Overview of North American Interlibrary Loan Protocol Activities: http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla63/63jacm.htm

 

 

BILAG: KORT OPLÆG TIL PKT. 6.1: ISO2709 OG MARC-KONVERTERING

Biblioteker har nationalt og internationalt i gennem en lang årrække forsøgt standardisering af katalogregler og katalogdata. MARC-formater dukkede dog først op i 1960'erne, hvor digitale data på bibliotekerne begyndte at vinde frem.MARC er en forkortelse af Machine Readable Cataloging, og har som grundlag en ISO-standard 2709 (Format for information exchange = INEX). Et MARC-format kan karakteriseres som et markup i forhold til den generelle INEX standard. MARC-format var dermed fra starten været tænkt som en standard for udveksling af elektroniske bibliografiske data.

MARC-formater findes i forskellige, delvis indbyrdes kompatible varianter, hvoraf de globalt mest udbredte er USMARC og UKMARC. Indtil videre har f.eks. også de nordiske lande hver sin nationale variant, Danmark således danMARC og danMARC2. Fra 1977 forelå en international MARC-variant, UNIMARC, udarbejdet inden for rammerne af IFLA. USMARC vinder dog i disse år en større og større udbredelse.

Karakteristik for MARC-formater er en meget omfattende og kompleks, men veldefineret grundstruktur, der fokuserer på en detaljeret opmærkning af data ved brug af numeriske felter med tilhørende indikatorer og delfelter, indeholdende dataelementer af variende længde (datafelter). Strukturen tilgodeser komplekse krav til indeksering og sortering. MARC-data har således en række fordele, som tillader national og international udnyttelse, men tilvejebringelse af MARC-data er særdeles ressource- og tidskrævende og forudsætter specialviden og træning. Et afgørende forhold har i den forbindelse været, at MARC-formaterne i særlig grad muliggjorde genbrug af data. Formater kan anvendes til alle materialetyper. Ud over de rene bibliografiske data kan lokaliseringer (adresseoplysninger, URL, filtyper m.v.) rummes i formatet.

De forskellige nationale MARC-formater har udviklet sig delvis uafhængigt af hinanden, nogen formater f.eks. USMARC har udviklet sig relativt hurtigt og dynamisk i modsætning til mange andre MARC-formater, f.eks. danMARC, hvor indførelsen af nye felter osv. er foregået noget langsommere. Derfor kan der være en del forskelle mellem de enkelte formater, man kan ikke være sikker på at felterne og selvfølgelig specielt delfelterne hedder det samme. Et enkelt eksempel: USMARC placerer ISBN i 020 $a, mens danMARC formatet benytter 021 *a til ISBN nr. Derfor kræver konvertering mellem to MARC formater forholdsvis detaljeret kendskab til begge formater. Men den grundlæggende veldefinerede struktur i MARC-formatet (deltaljeres opsplitning af felter) gør selvfølgelig opgaven noget lettere.