Referat fra møde i
danZIG 27. august 1997 – 4. møde
Tid og sted
Onsdag den 27. august 1997 kl. 9-12, Statens
Bibliotekstjeneste
Deltagere
Anders
Ardö, DTV
Afbud
fra:
Palle Filipsen, ICL Data
Forslag til dagsorden
1.
Godkendelse af dagsorden
2.
Godkendelse af referat fra 3. møde
3.
Meddelelser
4.
Udtalelse om/bemærkninger til høringsoplæg om praksisregler
Bilag
udsendes med alm. post:
Praksisregler
for opsætning af søgeveje under danMARC2, 2. udgave
- Høringsoplæg
5.
Opsamling sidste emne: Z39.70 og ILL-protokol
6. Nyt
emne: Udvekslings- og præsentationsformater
6.1:
ISO2709 og MARC-konvertering ved Per
6.2:
GRS-1 ved Sebastian
6.3: Linieformater og SUTRS ved Erik (med Sebastian som
suppleant)
6.4:
HTML ved Niels
7.
Mødeplan:
5.
møde 22. oktober 1997 med EDI og accession som nyt emne.
6.
møde. På 3. møde aftalt at BIB-1 tages op på 6. møde.
8.
Opsummering af ZIG-diskussioner
9.
Evt.
ad. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN
Dagsordenen
blev godkendt med tilføjelse af nyt punkt 3A. Hvornår er Z39.50 implementeret
for at behandle forespørgsel fra Udvalg om netværkssamarbejde mellem
biblioteker om hvilke tidsperspektiver, som en praktisk implementering af
Z39.50 incl. dansk aftalte profiler vil have.
Med
Eriks afbud er Sebastian >indtrådt som suppleant som oplægsholder under 6.3.
ad. 2. GODKENDELSE AF REFERAT FRA 3. MØDE
Referatet
blev godkendt.
ad. 3. MEDDELELSER
Møde
om EDI/EDItEUR 3. september 1997 arr. af Den danske
Boghandlerforening.
ZIG-møde i
uge 34 - behandles under pkt. 8.
ad. 3A. HVORNÅR ER Z39.50 IMPLEMENTERET
Leif
indledte med at referere diskussionen i Udvalg om netværkssamarbejde mellem
biblioteker om DanWeb og her specielt om hvorlænge det vil vare, før end at DanWeb
ville være erstattet at en fælles dansk implementering af Z39.50. Endvidere
nævnte Leif, at han siden møde i udvalget havde foretaget en hurtigt email-spørgeundersøgelse, som viste at en stor del af
bibliotekssystemleverandørerne har Z39.50 på trapperne.
Der var
enighed om at det krævede en nærmere undersøgelse for at kunne give et
velbegrundet svar til udvalget. Derfor blev nedsat en arbejdsgruppe med Poul
Henrik, Sebastian og Leif med to opgaver, som i
praksis
er to sider af samme sag:
-
Formulere et spørgeskema til bibliotekssystemleverandører for mere systematisk
og detaljeret at få kortlagt på hvilket niveau og hvornår Z39.50
implementeringerne. Selve undersøgelsen udføres af SBT ved Leif.
-
Opstille en danzig-profil, der som minimum kan matche
DanWebs funktionalitet - d.v.s. med søg, scan, vis,
bestil og lånestatus.
I
forbindelse med en danzig-profil bør laves en
normativ afbilledning mellen
danMARC2 og BIB-1 attributsættet. Der var enighed om
at det ikke var en danZIG-opgave, men danZIG
opfordrer SBT til at tage opgaven op.
ad. 4. UDTALELSE OM/BEMÆRKNINGER TIL HØRINGSOPLÆG OM
PRAKSISREGLER
Bilag
udsendt med alm. post: Praksisregler for opsætning af søgeveje under danMARC2,
2. udgave - Høringsoplæg. Flemming kunne ikke se nogle
tekniske problemer i høringsoplægget. Efter en kort diskussion kunne der
konstateres enighed om at det er nødvendigt med sådanne praksisregler, hvorfor
danZIG kan anbefale dem vedtaget. Der var ikke nogle konkrete ændringsforslag.
ad. 5. OPSAMLING SIDSTE EMNE: Z39.70 OG ILL-PROTOKOL
Sebastian
nævnte, at der på ZIG-mødet var forslag om i stedet
for at bruge OPAC-record, så at anvende GRS-1
formatet. Debatten handlede om hvorledes beholdningsoplysninger kan summeres,
hvor OPAC-record blev vejet og fundet for let grundet
manglende felter. Der mangler fastlæggelse af dataelementer. Der går 25.
september 1997 et forslag ud på ZIG-listen.
Flemming
nævnte at 3M har lavet en >standard for interface for
selvbetjeningsautomater for udlån. Det kaldes SIP - Standard Interchange Protocol.
ad. 6. NYT EMNE: UDVEKSLINGS- OG
PRÆSENTATIONSFORMATER
ad. 6.1: ISO2709 OG MARC-KONVERTERING VED PER
Per
var blevet forhindret i at deltage i møde, men havde sendt et kort notat, som
er vedlagt som bilag.
ad. 6.2: GRS-1 VED SEBASTIAN
Hovedpunkter
i Sebastians oplæg:
GRS-1
(Generic Record Syntax) er nyt i Z39.50 version 3. Som et generelt
udvekslingsformat er GRS-1 sammenligneligt med ISO2709 for MARC, men det er
mere fleksibelt, og kan rumme vilkårlige komplekse datastrukturer i hieraki med feltopbygning til udveksling.
TAGS:
Hvert tag tilhører et tag-set, der er uafhængigt af
den anvendte datastruktur eller "schema" og
kan bruges i andre sammenhænge. Selve Z39.50-standarden definerer et basis tagset til mange formål. Specialister kan definere nye tag-set eller kan kombinere tag-set
efter behov. Eksempler er GILS og STAS.
DATA:
Der er ca. 10 forskellige datatyper: tekststrenge, tal, URL, billede, lyd. Der
er taget højde for variante former af information:
flere sprog, forskellige tegnsæt, billedformater (tif,
gif, jpeg etc.).
På
denne måde kan der findes mange forskellige typer information kædet sammen,
såsom en bibliografisk beskrivelse i MARC-format, en
forside i gif-format og selve teksten i PDF-format - og hele teksten læst op i et audioformat. Når der ved modtagelsen af data i GRS-1 format
så pakkes ud,er det tanken
at der mere eller mindre automatisk udvælges den relevante information: et
sprog, et tegnsæt etc.
Den
komplekse struktur betyder, at det parterne imellem skal defineres, hvilke
faciliteter, der skal anvendes. Næppe nogen vil implementere alle muligheder.
Men GRS-1 vil kunne vise at blive afløser for ISO2709 til on-line
søgning og dataleverancer, når disse kommer til at indeholder andet end data i MARCformat.
Jens
Chr. nævnte at KB i forbindelse med pligtaflevering af digitalt materiale
påtænker at lave >flade filhenvisninger og f.eks.
lægge billeder på en billedserver. Sebastian kommenterer med at dette ikke er i
modstrid med GRS-1 og at den skitserede struktur fint vil kunne håndteres med
en Z39.50 frontend.
ad. 6.3: LINIEFORMATER OG SUTRS VED SEBASTIAN
SUTRS
(Simple Unstructured Text Record Syntax) er absolut laveste
fællesnævner ved udveksling af poster, til brug i situationer hvor klienten og serveren
ikke forstår de samme dataformater overhovedet. Der er gives ingen struktur
udover en række af linier med en anbefalet max. linielængde der muliggør fremvisning direkte på brugerens
terminal eller i et tekst-vindue.
ad. 6.4: HTML VED NIELS
Niels
fremlagde forskellige måder at lave web-sider som svar på databaseopslag:
a) En
kort (et-linies) oversigt med mulighed for at klikke
for at få hele posten. Eksempel: DNLB.
b) En
kort (et-linies) oversigt, hvor de fulde poster
kommer længere nede på siden - og enten kan ses med skærm-ned
eller klik på linien. Fordelen er at teksten med
oversigten er klar på skærmen før resten, men at man ikke behøver at vente på
overførsel af data, hvis fulde oplysninger ønskes set. Eksempel: DanBib.
c) En
kort oversigt, hvor klik giver fuldstændige oplysninger incl.
beholdning og reserveringer. Mulighed for videresøgning ved klik på forfatter
og emneord. Eksempel KKB.
Niels
omtalte WC3's Document Object
Model (DOM), som er et platforms- og sprog-uafhængigt
interface, som giver programmer og scripts mulighed for dynamisk opdatering af
en Web-sides indhold og opbygning. Nærmere oplysninger kan nedennævnte
Web-sider, der også indeholder henvisninger til de fulde specifikationer, en
FAQ og oplysninger om offentlig mailings-liste.:
http://www.w3.org/MarkUp/DOM/
ad. 7. MØDEPLAN 5. møde 22. oktober 1997 med EDI og
accession som nyt emne.
Oplæg:
EDI/Z39.50 ved Poul Henrik
Elektronisk
materialevalg ved Poul Henrik
EDItEUR ved
Oplæg
om danzig-profilen ved Sebatian/Poul
Henrik/Leif
6.
møde mandag den 1. december 1997 kl. 13-16 med behandling af konkrete udkast
til en danzig-profil.
ad. 8. OPSUMMERING AF ZIG-DISKUSSIONER
Når
det officielle ZIG-referat foreligger, forwarder Poul
Henrik det til danzig-listen.
ad. 9. EVT.
Jens
Chr. henledte opmærksomheden på nogle oplæg til IFLA-97, som findes på nettet:
EC Supported Z39.50 Projects :
http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla63/63pedg.htm
The Application of the ILL Protocol to Existing
ILL Systems : http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla63/63jacm2.htm
Overview of North American Interlibrary Loan
Protocol Activities: http://www.nlc-bnc.ca/ifla/IV/ifla63/63jacm.htm
BILAG: KORT OPLÆG TIL PKT. 6.1: ISO2709 OG
MARC-KONVERTERING
Biblioteker
har nationalt og internationalt i gennem en lang årrække forsøgt
standardisering af katalogregler og katalogdata. MARC-formater
dukkede dog først op i 1960'erne, hvor digitale data på bibliotekerne begyndte
at vinde frem.MARC er en
forkortelse af Machine Readable
Cataloging, og har som grundlag en ISO-standard 2709
(Format for information exchange = INEX). Et MARC-format kan karakteriseres som et markup
i forhold til den generelle INEX standard. MARC-format
var dermed fra starten været tænkt som en standard for udveksling af
elektroniske bibliografiske data.
MARC-formater
findes i forskellige, delvis indbyrdes kompatible varianter, hvoraf de globalt
mest udbredte er USMARC og UKMARC. Indtil videre har f.eks. også de nordiske
lande hver sin nationale variant, Danmark således danMARC
og danMARC2. Fra 1977 forelå en international MARC-variant,
UNIMARC, udarbejdet inden for rammerne af IFLA. USMARC vinder dog i disse år en
større og større udbredelse.
Karakteristik
for MARC-formater er en meget omfattende og kompleks,
men veldefineret grundstruktur, der fokuserer på en detaljeret opmærkning af
data ved brug af numeriske felter med tilhørende indikatorer og delfelter,
indeholdende dataelementer af variende længde
(datafelter). Strukturen tilgodeser komplekse krav til indeksering og
sortering. MARC-data har således en række fordele,
som tillader national og international udnyttelse, men tilvejebringelse af MARC-data er særdeles ressource- og tidskrævende og
forudsætter specialviden og træning. Et afgørende forhold har i den forbindelse
været, at MARC-formaterne i særlig grad muliggjorde
genbrug af data. Formater kan anvendes til alle materialetyper. Ud over de rene
bibliografiske data kan lokaliseringer (adresseoplysninger, URL, filtyper m.v.)
rummes i formatet.
De
forskellige nationale MARC-formater har udviklet sig
delvis uafhængigt af hinanden, nogen formater f.eks. USMARC har udviklet sig
relativt hurtigt og dynamisk i modsætning til mange andre MARC-formater,
f.eks. danMARC, hvor indførelsen af nye felter osv.
er foregået noget langsommere. Derfor kan der være en del forskelle mellem de
enkelte formater, man kan ikke være sikker på at felterne og selvfølgelig
specielt delfelterne hedder det samme. Et enkelt eksempel: USMARC placerer ISBN
i 020 $a, mens danMARC formatet benytter 021 *a til
ISBN nr. Derfor kræver konvertering mellem to MARC formater forholdsvis
detaljeret kendskab til begge formater. Men den grundlæggende veldefinerede
struktur i MARC-formatet (deltaljeres opsplitning af
felter) gør selvfølgelig opgaven noget lettere.