Tirsdag
25.februar 2008 kl.10-15 på hos Fujitsu
Deltagere:
Flemming Pedersen, Axiell Bibliotek
Hans Henrik Felby, Fujitsu
Henrik Dahl, Dantek
Niels Jensen, Gentofte Bibliotekerne
Erik Bertelsen, Statsbiblioteket
Tommy Schomacker, Dansk BiblioteksCenter
Poul Henrik Jørgensen, Portia
Hans Henrik Büscher, Reindex
Leif Andresen, Bibliotek og Medier
Ulla Kvist, Bibliotek og Medier (referent)
Afbud fra:
Peter Jensen, Gentofte Bibliotekerne
Adam Dickness, Index Data
Jakob Chr.Poulsen,
Biblioteksmedier
1. Godkendelse af dagsordenen
Godkendt
2. Meddelelser og konferencerapporter
a) European Digital Library
Bilag A: Meddelelser var udsendt inden mødet, og Leif Andresen indledte med at
orientere om en konference om European Digital Library,
som er et nyt fokusområde for EU kommissionen og nævnte, at der er danske
initiativer på området i Kulturministeriets regi. Endvidere fremhævede Andresen
et nyt projekt, udviklet af Herbert Van de Sompel,
The OAI Object Re-Use &
Exchange (ORE) Initiative, som var blevet præsenteret
på konferencen.
Formålet med
projektet er at finde en ny måde at pege på elektroniske ressourcer på nettet,
en forenkling af link problematikken. Poul Henrik Jørgensen mente, at det ville
blive uhyre interessant at følge projektet nærmere. Formentlig vil der komme et
bud på en standard i løbet af april måned.
b)RFID
standarder
Et sæt standarder om RFID er til afstemning for øjeblikket med svarfrist d. 20
marts 2008.
Heraf svarer 28560-3 RFID in libraries
Fixed length encoding indholdsmæssigt til DS/INF 163, som Styrelsen for
Bibliotek og Medier siden august 2005 har anbefalet, at bibliotekerne følger,
når stregkoder erstattes med RFID tags. Erik Bertelsen påpegede det
problematiske i at have flere kodningsstandarder at vælge imellem, og Henrik
Dahl ville vide, om begge løsninger skal understøttes af alle
bibliotekssystemer.
Leif
Andresen understregede, at 28560-1 + 28560-3 er meget
lig den danske standard DS/INF 163, samt at 28560-2 ikke ville blive
markedsført. Tommy Schomacker påpegede, at flere
standarder gav mulighed for at 'shoppe' løsninger, således at man ikke var
bundet af en enstrenget løsningsmodel. Endvidere at standarderne rettede sig
mod de devices, som skal læse RFIDtags
og ikke de enkelte bibliotekssystemer. Leif Andresen henviste til, at der på
adressen: http://www.bs.dk/standards/rfid/, løbende vil være muligt at
orientere sig om den sidste nye udvikling.
c)
Afstemning ISO DIS 20775 - Schema
for holdings information.
Leif Andresen orienterede om afstemningen om schemaet
og nævnte, at han havde modtaget mange gode kommentarer fra Flemming og Erik,
samt at et historisk element var blevet indbygget i standarden. Erik Bertelsen
påpegede det problematiske i, at standarden kun indeholder en metabeskrivelse,
men ikke selve skemaet og understregede nødvendigheden af, at skemaet var en
del af standarden.
Leif Andresen
beskrev derefter den meget tunge bureaukratiske proces, der ligger bag arbejdet
med ISO standarder og gav en begrundelse for, hvorfor det politisk set var
bedre, at skemaet ikke var en del af standarden, men blev offentliggjort som en
selvstændig publikation. Enighed om at det var uhensigtsmæssigt, at skemaet
ikke var en del af standarden, men forståelse for nødvendigheden af at finde
funktionelle pragmatiske løsningsmodeller uden om bureaukratiet i ISO.
Erik
bemærkede, at schemaet ikke indeholder en
transportprotokol/transportmodel og spurgte til, om der igangsat initiativer
mht., hvordan schemaet kan bruges operationelt. Leif
Andresen nævnte muligheden for at tildele schemaet en
OID i z39.50, og at OCLC påtænkte initiativer på området, men at der endnu ikke
forelå noget konkret. Henviste endvidere til referatet fra d.43. møde i DanZIG.
Leif Andresen
gav derefter et kort historisk rids af udviklingen af schemaet
og bemærkede, at udviklingen på det amerikanske marked blev interessant at
følge. I løbet af sommeren skal en nærmere dokumentation foreligge, således at
der kan udarbejdes en egentlig mapping/konverteringsmodel.
d)
SRU standardisering.
Leif Andresen henviste til mail udsendt til udvalget d. 20. december 2007, og
Poul Henrik Jørgensen forespurgte, hvorfor OASIS er valgt som forum for
standardisering af SRU. Leif Andresen svarede, at det var lettest at finde en
fælles referenceramme med OASIS og understregede det vigtige i at understøtte interoperabiliteten i forhold til Open
Search. Tommy Schomacker
tilføjede, at det ikke er meningen, at der skal udarbejdes en speciel SRU kun
for bibliotekerne, men at det var påtænkt at brede den ud til et større forum.
Pkt.3: Opsamling på 44. møde
Der var ikke
yderligere kommentarer til referatet, som tidligere er godkendt pr. mail, kun
en forespørgsel til Flemming Pedersen om, hvorvidt han havde undersøgt
spørgsmålet om, om GQ311001Q er et offentligt format. Flemming meddelte, at han
endnu ikke havde svar på spørgsmålet, men ville vende tilbage, så snart der
forelå noget nyt.
Pkt. 4 danZIG NCIP arbejdsgruppe.
DanZIG-45
Guidelines proposal var udsendt som bilag E til
mødet. Leif Andresen orienterede om, at udkastet til guidelinen havde været
drøftet i NCI arbejdsgruppen, og der var blevet udarbejdet et forslag til
udkast til et sæt guidelines. Leif Andresen udbad sig kommentarer, først om
strukturen og dernæst om indholdet.
Strukturmæssigt
set påpegede Poul Henrik Jørgensen det uheldige i den sammenblanding, som han
mente der var, mellem den generelle specifikation og de specielle
specifikationer/scenarier. Det skal klart fremgå, hvad der er den generelle
specifikation og dernæst, hvem der ansvarlig for de enkelte scenarier; f.eks.
nævnte Poul Henrik, at det specielle scenarie udarbejdet af Dantek
let kunne forveksles med den generelle specifikation, især fordi indledningen
nærmest havde karakter af en generel indledning. En standard kan ikke være
baseret på en forretningsgang i et bestemt firma.
Erik
Berthelsen understregede, at formen i løbet af processen havde undergået flere
forandringer, og at det på sigt var meningen, at strukturen efterhånden skulle
nærme sig det Poul Henrik havde efterlyst. Henrik Dahl mente, det var vigtigt i
praksis at beskrive forskellige anvendelsesområder, således at guidelinen
hurtigere kan operationaliseres og implementeres ligeså nemt, som f.eks. Z39.50
blev det.
Der udspandt
sig derefter en længere diskussion om strukturen, og konklusionen blev, at
arbejdsgruppen arbejder videre med udkastet på det næste møde i arbejdsgruppen
med en klarere skelnen mellem den generelle specifikation og de mere specifikke
scenarier. Leif Andresen anmodede Erik Berthelsen og Henrik Dahl om at
gennemskrive deres oprindelige oplæg inden mødet i arbejdsgruppen. Erik
Berthelsen tilkendegav, at han hurtigt kan komme med et nyt udkast til et notat
om brugeridentifikation, medens Henrik Dahl mente, at det ville være ret
omfattende at skrive et nyt udkast. Således efterspurgte han en nærmere
præcisering af opgaven.
Når
arbejdsgruppen er færdig med udkastet til en guideline, sendes den i offentlig
høring en måned uden forudgående behandling i DanZig.
Pkt. 5 danZIG materialeanskaffelsesarbejdsgruppe
Tommy Schomacker indledte med at undskylde, at der ikke var sket
videre i sagen og uddelte derefter en kort status over
materialeanskaffelsesstandarder, dateret februar 2008. Tommy Schomacker ville afvente afstemningen om ISO DIS 20 775,
førend han gik videre med udarbejdelsen af guidelinen. Enighed om, at Tommy Schomacker afpudser teksten i forhold til Editeur, samt gennemskriver eksemplerne og derefter sender
udkastet til høring i 1. kvartal.
Når det
endelige afstemningsresultat i ISO DIS foreligger, og udkastet til guidelinen
er klar, udarbejdes et dokument omhandlende beholdingshistorikken.
Derefter vil der blive indkaldt til et nyt møde i arbejdsgruppen. Endvidere
blev det oplyst at arbejdsgruppen er udvidet med Ole Hultén
og Henrik Dahl. Derefter blev stillet en del spørgsmål til arbejdsgruppens
prioritering af standarderne.
Leif Andresen
konkluderede, at det er muligt på næste møde i arbejdsgruppen at tage andre
transaktioner op eller evt. ændre på prioriteringerne.
Pkt. 6 danZIG MarcXchange
arbejdsgruppe
Tommys Schomacker uddelte et bilag, dateret d. 25. februar 2008,
om status på området samt en kort sammenfattet gennemgang af guidelines.
Derefter blev der stillet flere opklarende spørgsmål bl.a. om tegnsætning.
Henrik Dahl spurgte, om der var taget højde for, om de særlige tegn, der ikke
findes i Unicode, kan repræsenteres.
Leif Andresen
og Tommy Schomacker var enige om at det eneste
problem var, om historisk Å kunne håndteres. Erik Berthelsen understregede, at
tegnsættet i posterne skal være repræsenteret i den tegnkode som XML-koderen angiver, lige med undtagelse af historisk Å.
Leif Andresen
konkluderede, at et notat skulle udarbejdes efter afklaring i gruppen og
derefter sendes ud til høring. Erik Berthelsen så gerne, at notatet blev
udbygget med eksempler, ligesom det skete i NCIP arbejdsgruppen, eksempler der
kan afdække mangfoldigheden af tegn. Enighed om at Tommy Schomacker
udarbejder et udkast til notat og sender det ud til arbejdsgruppen i første
kvartal. Udkastet skal derefter diskuteres igen i danZIG, førend det sendes i
høring.
Pkt.7 danZIG ILL arbejdsgruppe
Bilag C:
danZIG-45 ILL og tomt indhold udsendt før mødet. Enighed om at godkende Tommy Schomackers forslag
til udformningen af bilaget. Skal derefter oversættes til engelsk.
Pkt.8 Kommende initiativer - foreløbige drøftelser
Bilag B
DanZIG-45 kommende initiativer var udsendt inden mødet. Leif Andresen
orienterede om, at der på en række områder er flere nye initiativer under
opsejling og efterspurgte udvalgets umiddelbare kommentarer til følgende
initiativer:
a) National
opsamling af brugerskabte data
Leif Andresen
refererede fra en workshop om national opsamling af brugerskabte
data afholdt af Bibliotek og Medier i november 2007. Styrelsenhar,
efter interne drøftelser, valgt at fremlægge et forslag for
koordinationsgruppen for netbiblioteker, hvilket har
resulteret i udbydelse af et forprojekt, der kan
danne baggrund for et muligt implementeringsprojekt. Erik Berthelsen rejste
diskussionen om tilgængeligheden af data, hvem har adgang og under hvilke
vilkår?
Leif Andresen
understregede, at det var en vigtig diskussion men mente, at den måtte
håndteres og løses i et andet forum end dette. Leif Andresen havde ikke
internationalt kunne finde projekter af lignende karakter og efterlyste forslag
til løsning af de rent tekniske problemstillinger, gerne krydret med gode
eksempler og opfordrede til at sende mail, hvis en mulig inspirationskilde skulle
dukke op.
b) NemSMS
Leif Andresen
orienterede om NemSMS projektet. Erik Berthelsen
spurgte til tidshorisonten for en sådan service. Leif Andresen svarede, at
Økonomistyrelsen satsede på at have den i luften inden årets udgang. Flemming
Pedersen efterspurgte oplysninger om prissætningen, som han fandt
var utrolig vigtig, og Leif Andresen forklarede, at forretningsmodellen
endnu er på tegnebordet.
Erik
Berthelsen ville vide om, at det var overvejet at undersøge muligheden for at kunne
forny sine lån via mobiltelefonen. Leif Andresen understregede, at
bibliotekerne er meget længere fremme med inddragelsen af mobiltelefonen end
Økonomistyrelsen overhovedet havde forestillet sig, og at forny sine lån vha.
mobiltelefon er en meget 'future development'. Niels
Jensen mente, at en sådan tjeneste kun ville fungere fornuftigt, hvis
oplysningerne blev en del af cpr-registret. Leif
Andresen afsluttede med at love løbende at holde udvalget orienteret om
udviklingen i projektet.
c) Opsamlinger
af hitlister over udlån
Leif Andresen
orienterede om, at der på det sidste møde i biblioteksfagligt udvalg blev
stillet forslag om at undersøge muligheden for på nationalt plan at udarbejde
hitlister over mest udlånte bøger på folkebibliotekerne. Leif Andresen
understregede, at projektet stadig var på overvejelsesstadiet og udbad sig
derefter kommentarer til forslaget. Det var generel enighed om, at der måtte
kunne findes mere enkle og simplere løsninger, end at udvikle det helt store
forkromede projekt med automatisk indberetning.
Henrik Dahl
foreslog, at projektet eventuelt kunne sendes i udbud som en web-service
tilknyttet bibliotek.dk. Mange biblioteker har dog allerede sådanne lister
liggende på hjemmesiden, og en anden løsningsmodel kunne være at samle links
til et antal hitlister fra et udvalg af folkebiblioteker, idet det formentlig
ikke vil være den store forskel fra det ene bibliotek til det andet. Leif
Andresen konkluderede, at det kræver en nærmere undersøgelse af antallet af
biblioteker, der publicerer hitlister og kvaliteten af listerne, førend en
eventuel løsningsmodel kan findes.
d) Personlig
deponering
Leif Andresen
udbad sig en drøftelse af format og protokol for indsamling af udlånshistorik
ét sted. I forbindelse med en logon- løsning til
bibliotek.dk vil det være muligt at tilbyde lånerne at gemme sine egne udlån.
Hans Henrik Felby ville vide, om dette var lovligt,
og Leif Andresen svarede, at ifølge
Datatilsynet var det lovligt, når det var en personlig initieret indsamling af
data.
Hans Henrik Büscher forespurgte, om det så også vil kun bruges i
lokalsystemerne. Leif Andresen forklarede, at hvis der bliver givet
tilsagn, så kan det anvendes af alle. Dette er en mulighed for at kunne påvirke
den endelige model.
Der udspandt
sig derefter en diskussion om relevansen af et sådant projekt, hvem
efterspørger sådan en løsning, hvem vil bruge den? Leif Andresen understregede,
at det har været et klart udtrykt ønske i brugerundersøgelserne af
bibliotek.dk, og Niels Jensen fremhævede, at der kommer mange gode ideer og
inspiration fra bibliotek.dk's brugere og mente, at
dette projekt kunne danne baggrund for mange andre initiativer, bl.a. ratings,
anbefalinger osv.
Erik
Berthelsen påpegede, at der var to vinkler i denne sag, lokalbibliotekerne og
bibliotek.dk, og Hans Henrik Felby
understregede, at det var svært fra leverandørens side at se den rent cost-benefit-mæssige effekt og gentog igen, at det var et
rent bibliotek.dk initieret projekt. Henrik Dahl ville i stedet etablere
projektet som en web-service, således at de enkelte biblioteker selv kan vælge,
om de vil være ydere eller nydere og foreslog, at en sådan grænseflade kunne
specificeres og udvikles i danZIG regi.
Niels Jensen
omtalte projektet Andre der har lånt, som et eksempel på at en sådan service
allerede er under udvikling. Denne web-service drives lige nu af
Statsbiblioteket, men på sigt skal DBC overtage driften. Denne service er
baseret på anonymiserede data. Der mangler dog stadig definitionsarbejde af,
hvordan et effektueret lån i det lokale bibliotekssystem samles op på et fælles
opsamlingssted. Leif Andresen efterlyste en status på projektet, og Tommy Schomacker vil udarbejde en kort status, som vedlægges
referatet som en note.
Erik
Berthelsen stillede som forslag, at en danZIG udredning om brugerskabte
data på tværs af enkelte systemer på sigt blev udarbejdet. Enighed om at det
var en god ide at behandle det i danZIG, og Leif Andresen konkluderede, at det
sættes på som punkt på dagsordenen til næste møde. I forbindelse med mødet
tages stilling til, om der er grundlag for at arbejde videre med sagen. Henrik
Dahl foreslog, at der blev udarbejdet en samlet oversigt over de forskellige
web-services, der eksisterer.
Leif Andresen
henviste til referatet fra sidste møde i danZIG, hvor det netop blev vedtaget,
at en sådan oversigt skulle udarbejdes og løbende opdateres.
Pkt.9 Aktuelle initiativer
a) KPIIndex
Bilag D: danZIG-45 KPIIndeks var udsendt inden mødet.
Ulla Kvist orienterede kort om aftalen, og der var enighed om at udtrykke kritik
af, at informationen om KPIIndex både var sent ude,
og at den også var meget mangelfuld.
b)
Eksport af bibliotek.dk værkvisning
Gentofte Bibliotekerne er udpeget til at teste i marts måned, og når testen er
afsluttet, vil der blive publiceret en specifikation
c)Værktøj
til konvertering fra danMARC2 til dkabm
Den af Index Data udarbejdede endelige version, hvor
dk5 er oversat til tekst, vil efter en afpudsning være tilgængelig til
offentlig brug på www.bs.dk/standards/abm.
10. Næste møde
Mødekort
udsendes, og der satses på at afholde et møde umiddelbart efter sommerferien.
11. Evt.
Leif Andresen
afsluttede med at takke Fujitsu for husly og medlemmerne for et godt møde.