Forberedelse af migration fra Z39.50 Orientering ved Leif Andresen |
Identifier: http://biblstandard.dk/danzig/migration_aug2013.htm Last update: 14 August 2013 Erstatter: http://biblstandard.dk/danzig/migration_mar2013.htm |
Da arbejdet med danZIG-profilen startede tilbage i 1997 var der ingen
diskussion om grundlaget: Z39.50. Navnet på arbejdsgruppen og dermed profilen ”danZIG” er taget fra den daværende ZIG; Z39.50 Implementers Group, som - om end uformelt - spillede en
afgørende rolle i forbindelsen med udviklingen af Z39.50.
I Danmark har vi med
beholdningsopslag og fjernlånsbestillinger bygget på
brugen af Z39.50 siden årtusindeskiftet. Selvom ZIG møderne i praksis ophørte i
forbindelse med at SRU*1) blev udviklet som en web-baseret søster til
Z39.50, så har Z39.50 fungeret i biblioteksverden i bedste velgående i mange
år, men stagnerende uden udvikling. Den sidste formelle godkendelse af en
Z39.50 relateret specifikation var i 2006 med en godkendelse af en ny udgave af
XML schema for transport af ILL messages
(dansk forslag – og formentlig kun brugt i Danmark).
Siden danZIG-mødet
1.9.2010 har fremtiden for Z39.50 været drøftet på alle danZIG-møder*2).
På mødet i juni 2011 blev orienteret om at California
Digital Library på ZIG-listen
lakonisk havde meddelt, at MELVYL catalog ikke
længere supporterer Z39.50. Det gav anledning nogle seriøse overvejelser om
fremtiden for Z39.50, da MELVYL havde været en af Z39.50 pionererne.
Som nævnt ovenfor, så er
Z39.50 stadig i fuldt brug på bibliotekerne, om end anvendelse til søgning i
sig selv er af begrænset omfang. De primære anvendelser af Z39.50 i Danmark er:
Der har derfor over de
efterfølgende danZIG møder og i to nedsatte danZIG arbejdsgrupper om søgning og ILL været diskuteret,
hvordan denne situation burde håndteres.
Der er tre spor: bibliografisk
søgning, beholdningsopslag og transaktioner i lånesamarbejdet.
Og overordnet er det hensigten at skille de tre opgaver fra hinanden. Først og
fremmest ved at konstatere, at udveksling af fjernlånstransaktioner
i fremtiden ikke skal ske med samme funktion som bibliografisk søgning. Og at
fremtiden vil vise om beholdningsopslag vil ske med samme metode som søgning.
Det skal understreges, at
Z39.50 fortsat dækker behovene for bibliografisk søgning. Som en kortsigtet
handling er der tillige åbnet mulighed for at anvende SRU. Marts 2013 er nemlig
publiceret en dublering af danZIG-profilens søgeatttibutter i SRU regi med: Mapping til danZIG profilen fra Praksisregler for
søgeveje*3).
For at kunne lave en sådan
mapping, er defineret et SRU Context
Set med navnet DAN-2 SRU Context Set*4) med alle søgeattributter i danZIG-profilen,
som ikke er dækket af Bath Profile Version
2.0*5).
Med udgangspunkt i at SRU
aldrig for alvor er kommet udenfor bibliotekssektoren – som var en af
intentionerne med initiativet – har der i danZIG
været forskellige diskussioner om hvad der så vil være vejen frem.
Derfor bad Kulturstyrelsen
ultimo 2012
En væsentlig pointe er at
ikke blot er Z39.50 stagneret, men med udviklingen af formatmæssige sammensatte
repositories i bibliotekerne (på dansk: databrønd) og
med en fremtidig Semantic Web baseret
registreringsmetode (Library of Congress’
BIBFRAME initiativ*7)), er det nok tvivlsomt om Z39.50 og SRU kan leve
op til kravene.
I Bibframe
har man adresseret problemet. Library of Congress har således annonceret, at de i løbet af foråret
2013 vil analysere de eksisterende og meget anvendte protokoller Z39.50, SRU og
OAI set i relation til Bibframe datamodellen. Der er
dog ikke set nogen udmelding endnu medio august 2013.
Det er mit håb af denne
rapport kan danne baggrund for fortsatte diskussioner om hvordan vi kommer
videre med at klargøre biblioteksverdenen til fremtiden på dette område.
Rapporten er skrevet på engelsk, da emnet ikke er afgrænset til Danmark – og
ikke mindst at fremtidige standarder for remote
søgning i sagens natur må være internationalt baseret. Dansk enegang på remote søgning til biblioteksbrug er ikke fornuftigt.
Det skal understreges, at remote søgning anvendes i forskellige sammenhænge – og at der
næppe vil blive tale om én fremtidig løsning. At gøre bibliotekernes data
”lækre” og dermed brugte af omverdenen er en ting og at sikre et effektivt
samspil mellem bibliotekernes systemer er en anden ting. Disse to scenarier og
andre scenarier vil efter al sandsynlighed fordre forskellige løsninger.
Der er ikke på forhånd sat
en deadline for diskussionerne. Spørgsmålet om hvordan remote
søgning skal håndteres fremover vil blive diskuteret på kommende danZIG-møder – og formentlig også i andre sammenhænge.
For at kunne foretage
opslag på beholdning med SRU er næste step en dansk profilering af ISO 20775:2009
Information and documentation -- Schema
for holdings information*8). Det er tidligere i danZIG-regi
aftalt lavet en sådan, så snart ISO 20775 var på banen. Det er denne standard så nu, da den
vil være nødvendig for at kunne overføre beholdningsoplysninger med SRU. Derfor
er arbejdet med en dansk profilering af nu ISO 20775
igangsat.
ISO 20775 er defineret som et SRU Record Schema med navnet isohold, og kan
dermed umiddeltaget tages i brug i forbindelse med SRU.
I den igangværende
drøftelse af en dansk profilering af ISO 20775 i danZIG ILL
arbejdsgruppen er det dog holdningen, at det vil være mere hensigtsmæssigt med
en særlig web service til at håndtere disse opslag.
Det er planen at arbejdet
med profilering af ISO 20775
skal ske parallelt med profilering af ISO
18626 med henblik på publicering af begge profiler i forbindelse med
årsskiftet 2013/2014.
For fjernlånstransaktioner
er situationen en anden. Nok vil en fjernlånsbestilling
ofte ligge i forlængelse af en søgning; om end der mellem en brugers søgning i
bibliotek.dk kan være en del funktioner i gang før der sendes en fjernlånsbestilling. Men alle de efterfølgende
transaktioner har intet med søgning at gøre. Det har sine historiske
forklaringer, at vi valgte Z39.50 som bæreprotokol: der var en profil at bygge
videre på. Men det er på ingen måde oplagt at vælge en tilsvarende løsning i
den næste generation. Og det er heller ikke en funktion, som SRU understøtter.
Det er baggrunden for at
der er taget nogle initiativer – nationalt og internationalt.
Der er på dansk forslag en
ny standard for fjernlånstransaktioner under
udvikling. Et udkast (”committee draft”)
ISO/CD 18626 Interlibrary Loan Transactions var til afstemning i ISO indtil medio maj
2013 og blev vedtaget uden nej-stemmer. På et ISO
møde i juni 2013 blev færdiggjort et næste step – en
DIS (Draft International Standard) – til en 5
måneders afstemning, som afsluttes 6. december 2013. Så det er min ambition som
convener for ISO
TC46/SC4/WG14 Interlibrary Loan
Transactions*9)
at der er en vedtaget ISO 18626 standard inden udgangen af 2013.
På nationalt plan vil den
forventede vedtagelse blive fulgt op i regi af danZIG
ILL arbejdsgruppe med en forberedelse af en profilering af ISO 18626, som sammen med ovennævnte
profilering af ISO 20775 vil gøre det
muligt at videreføre den danske integrerede håndtering af opslag på
beholdningsoplysninger og interurbane lånebestillinger.
Det effektive og enkle i
den nuværende funktion: et beholdingsopslag og herfra
anvendelse af den unikke identifikation i det lokale system i en fjernlånsbestilling, vil blive videreført med en ny
standard. Det nye bliver en mulighed for mere effektiv administration af
igangværende fjernlånsbestillinger med mulighed for
enkle statusopslag.
14. august 2013
PS: Undertegnede flytter
fra Kulturstyrelsen til Det Kongelige Bibliotek pr. 1.9.2013. Derfor forlader
jeg også danZIG arbejdet. Dog fortsætter jeg som
tovholder for danZIG ILL arbejdsgruppen indtil
arbejdet med profiler for ISO 20775 og ISO 18626 er
afsluttet.
*1)
SRU. Search/Retrieval via
URL
http://www.loc.gov/standards/sru/
*2)
danZIG-møder:
Referat af 51. danZIG-møde 25. oktober 2012 (punkt 4)
http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-ref.htm
Referat af 50. danZIG-møde 19. januar 2012 (punkt 4)
http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig50-ref.htm
Referat af 49. danZIG-møde 28. juni 2011 (punkt 6d)
http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig49-ref.htm
Citat fra referatet:
Da MELVYL var en Z39.50 pioner,
var det for
Referat af 48. danZIG-møde 1. september 2010 (punkt 6d)
http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig47-ref.htm
*3)
Mapping til danZIG
profilen fra Praksisregler for søgeveje http://biblstandard.dk/danzig/mapping.htm
*4)
DAN-2 SRU Context Set
http://biblstandard.dk/danzig/dan-2.htm
*5)
*6)
Remote Search Standards in Future
Library Applications
http://biblstandard.dk/danzig/Remote_Search_Standards_in_Future_Library_Applications.pdf
*7)
BIBFRAME
Bibliographic Framework Transition Initiative
http://www.loc.gov/marc/transition/
BIBFRAME Model Overview
*8)
ISO 20775:2009 Information
and documentation -- Schema for holdings information
http://www.iso.org/iso/home/store/catalogue_tc/catalogue_detail.htm?csnumber=39735
XML schema
http://www.loc.gov/standards/iso20775
*9)
ISO 18626 Interlibrary Loan
Transactions
ISO TC46/SC4/WG14 Interlibrary Loan Transactions
Kontakt
Contact
Camilla Riis Petersen
Kulturstyrelsen
Sekretær for danZIG
Email: crp@kulturstyrelsen.dk
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 Copenhagen V
Phone: +45 3373 3373