Referat af 51. danZIG-møde

25. oktober 2012

Deltagere:

Flemming Pedersen, Axiell Danmark A/S

Per Kjær, Aarhus Kommunes Biblioteker

Erik Bertelsen, Statsbiblioteket

Tommy Schomacker, DBC

Poul Henrik Jørgensen, Portia

Pernille Saul, Guldborgsund-bibliotekerne

Henrik Dahl, Dantek

Ole Hultén, KnowledgeGate Information Systems

Hans Henrik Felby, Ex Libris

Hans Erik Büscher, Index Data

Leif Andresen, Kulturstyrelsen

Camilla Riis Petersen, Kulturstyrelsen (referent)

 

Afbud fra:

Adam Dickmeiss, Index Data ApS

 

Gæster:

Claus Broch Christensen, Lyngsoe Systems A/S

Leif Makholm, Axiell Danmark A/S (pkt. 5)

 

 

 

1. Indledning og godkendelse af dagsorden

 

Leif Andresen tilføjede to yderligere punkter under punkt 2: pkt. 2.7 Orientering om cookies og pkt. 2.8 Orientering om DDB. Endvidere gjorde Leif Andresen opmærksom på, at Leif Makholm, Axiell Danmark A/S, deltager under pkt. 5, da han er en del af arbejdsgruppen vedrørende opdatering af specifikationen.

 

2. Meddelelser og konferencerapporter m.v.

 

2.1. Oversigt over specifikationer siden sidste møde

Leif Andresen bemærkede at de eneste specifikationer siden sidste møde bestod i en opdatering til prisforespørgslen, samt specifikationerne til CULR.

 

2.2 Orientering om bibliotek.dk migration

Leif Andresen orienterede om at Bibliotek.dk er under migrering til ny teknologi i form af databrønd med en brugergrænseflade i Drupal, og at bibliotek.dk med dette skridtet fuldt ud til serviceorienteret arkitektur. Der vil være en betaversion klar 1. september 2013 – http://www.beta.bibliotek.dk – som vil være i drift frem til ca. andet kvartal. Ikke alle muligheder vil være til stede i betaversionen. Søg-og-bestil vil være med fra starten.

 

Cirka maj/juni skiftes fra klassisk version over til den nye version. Der vil blive holdt tre møder ultimo november for biblioteksansatte landet over.

 

Der blev stillet spørgsmål til om hvorvidt betaversionen også vil indeholde webservices, således at man selv kan vælge grænseflade. Til dette svarede Leif Andresen, at ikke alle webservices nødvendigvis vil være på plads fra starten.

 

2.3 Karenstid for musik ophæves med udgangen af 2012

Leif Andresen orienterede om at karenstiden for musik ophæves med udgangen af 2012. Se http://kum.dk/nyheder-og-presse/kulturnyt/2012/oktober/musikken-kommer-nu-hurtigere-ud-til-biblioteksbrugerne/

 

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, der ophæver den gamle regel pr. 1.1. 2013. Når bekendtgørelsen foreligger, vil Leif Andresen give besked via systemleverandørbloggen. De poster der kommer fra DBC indeholder i sagens natur på nuværende tidspunkt registrering af karenstid, indtil bekendtgørelsen er trådt i kraft. 

 

Erik Bertelsen spurgte ind til, om dette bevirker at man efter en overgangsperiode ikke vil se felt 006 anvendt i posterne? Leif Andresen svarede, at feltet vil blive bevaret, da det også anvendes i forbindelse med mærkning af film og spil med Medierådets aldersgrænser.

 

2.4 Omlægning af Styrelsens hjemmeside

Leif Andresen orienterede omlægningen af Styrelsens hjemmeside til http://www.kulturstyrelsen.dk, hvor de tidligere styrelsers hjemmesider er blevet samlet i ét. Selve omlægningen er sket efter en standardmodel, hvor der ikke vises niveauer efter det ottende niveau. Derfor vises det der omhandler danZIG ikke i øjeblikket, men Leif Andresen er ved at rette op på problemet, blandt andet ved at nogle ting af specifikationskarakter flyttes til biblstandard.dk. 

 

Erik Bertelsen kommenterer, at det er urimeligt at man på ikke kan hente indhold på hjemmesiden uden at skulle acceptere sporingscookies, hvortil Leif Andresen svarer, at det svarer til ”state-of-the-art” for offentlige hjemmesider.

 

2.5 2012 Udgave af Biblioteksstandarder i Danmark

Leif Andresen introducerede til en ny udgave af biblioteksstandarder i Danmark og opfordrede medlemmerne til at byde ind med ændringsforslag. Se http://biblstandard.dk/Biblioteksstandarder_i_Danmark_2012_arbejdskopi.pdf

 

Erik Bertelsen påpegede, at afsnittet vedrørende karenstid skal opdateres, når det er vedtaget, samt at der bør stå en notits om cookies, da det har konsekvenser for bibliotekerne.

 

Poul Henrik Jørgensen roste dokumentet og gav udtryk for, at det fortjener at blive spredt ud til en større kreds. Leif Andresen forklarede at publikationen forsøgt omtalt i Bibliotekschefforeningens nyhedsbrev og på Bibliotekarforbundets faglige forum, Del din viden. Leif modtager gerne gode idéer til publikationen, og opfordrer medlemmerne til at omtale næste version. Tommy Schomacker giver udtryk for, at han gerne vil tage den på danbib.dk.

 

Poul Henrik Jørgensen spurgte om publikationen udkommer på engelsk. Leif Andresen svarede, at det er en relativt stor opgave at oversætte hele publikationen, men at han ville overveje et engelsk resumé af afsnittet om danske specifikationer.

 

2.6 ”Følg min bestilling” udsat indtil videre

Leif Andresen fortalte at ”følg min bestilling” er udsat indtil videre, da denne udvikling er afhængig af et forslag til ISO Standard Information and documentation – Interlibrary Loan Transactions, som diskuteret i punkt 4.2. Processen er derfor skubbet et års tid.

 

2.7 Cookies

Leif Andresen henledte opmærksomheden på en orientering lagt på systemleverandørbloggen d. 12. oktober under overskriften Statistik-cookie advarsel og bibliotek.dk. Se http://syslev.wordpress.com/2012/10/12/statistik-cookie-advarsel-og-bibliotek-dk/

 

Kravet om aktiv accept af cookies er en følge af ny EU-lovgivning. Det er valgt at bibliotek.dk skal lægge sig op af state of the art, hvor accept af cookies er en forudsætning for at kunne benytte de pågældende sites.

 

Leif Andresen giver udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt, at der i direktivet ikke skelnes mellem om de pågældende cookies er beregnet til statistikformål eller til opsøgende markedsføring. Det er også andre offentlige institutioner udover Kulturstyrelsen, der har denne udfordring. 

 

2.8. DBB.

Leif Andresen orienterede om den seneste udvikling inden for DDB. Der er nu ansat en sekretariatschef og andre stillingsopslag er på vej. Der er endvidere etableret en styregruppe samt en koordinationsgruppe med biblioteksrepræsentanter. For yderligere information henviste Leif Andresen til en artikel i Perspektiv af 24. oktober: Bibliotekernes supertankere (https://perspektiv.bf.dk/Bladet/2012/Perspektiv9/BibliotekernesSupertankere)

 

3. Opsamling på 50. danZIG-møde

Se http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig50-ref.htm

 

Leif Andresen konstaterede, at han ikke havde udsendt beskrivelse af tilføjelser til implementering af danZIG-specifikationen 06 til NCIP-arbejdsgruppen, som beskrevet i referatet. Han vil snarest følge op.

 

4. Status Z39.50 migrering

Leif Andresen indledte med at fortælle, at der ikke er blevet gjort noget ved hovedsporet søgning siden sommer, men at det ikke er ensbetydende med, at sporet er lukket. Leif vil vende tilbage til det.

 

4.1. Søgning

Leif Andresen har den 29. maj udsendt et sæt use-cases til kommentering og har fået to kommentarer, dels fra Flemming Pedersen vedrørende skabelonen, og dels fra Tommy Schomacker med ideer til håndteringen.

 

Da danZIG-profilen blev lavet valgte vi Z39.50, som nu så småt er på vej ud. Når en næste generation af systemer kommer, kan vi ikke være sikre på, at de har Z39.50 helt inde i maven. De pågældende uses-cases indikerer, at der ikke skal laves én afløser, men en palette til forskellige use cases.

 

Ved løsninger til biblioteksbrug laves en kloning af danZIG-profilens søgeattributter i SRU, samt en delmængde, så der også er en light-version. Det kan være en mulighed, at den svarer til SRU Index Set i Dublin Core. Barrieren skal være så lav, at forskellige webbureauer kan lave applikationer, der kan understøttes af bibliotekssystemer.

 

Leif Andresen vil gå videre med dette arbejde, og holde oplæg til et kommende møde, der folder det ud, hvor der vil være oplæg til diskussion for hver use-case.

 

Tommy Schomacker understregede, at det er vigtigt at use-cases underbygges med dokumentation fra virkeligheden. Tommy har på foranledning fra Leif Andresen, der efterspurgte en grovere opdeling, kigget på logfiler fra januar måned, for at se hvor mange kald der er initieret fra DBC selv, fra Danmark og fra udlandet. Der er ikke gjort yderligere ved sagen, da det ikke har været højt prioriteret.

 

Erik Bertelsen gav udtryk for, at det er vigtigt ikke at binde sig til et bestemt system, når man tænker på hvordan søgninger foregår i bibliotekssystemer og hvordan de kan bruges i en servicearkitektur af eksterne muligheder. Mange søgesystemer er orienteret mod fuldtekst frem for at være feltorienteret, og dækker også ikke-traditionelle bibliografiske baser.

 

Flemming Pedersen sagde, at søgning i brugergrænsefladen rigtig mange steder er meget løst koblet til bibliotekssystemet. Derudover er det hans erfaring, at brugen af Z39.50 ude i verden ikke er helt død. Der sammenhænge hvor det bliver brugt, og det er svært at nedlægge.

 

4.2. ILL

Leif Andresen orienterede om forslag til ISO standard Information and documentation – Interlibrary Loan Transactions, hvor der p.t. er en redaktionsproces i gang med henblik på at indesende et NWIP til ISO inden udgangen af oktober 2012.

 

Bilag E: DRAFT Conceptual Model for a new standard for ILL transactions http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagE.pdf


Bilag F: DRAFT ISO Standard:  ILL transactions http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagF.pdf


Bilag G: DRAFT Conceptual Model for a new standard for ILL transactions http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagG.pdf


Bilag H: DRAFT ISO Standard:  ILL transactions http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagH.pdf

Leif Andresen indledte med at fortælle om processen bag forslaget. Efter sidste møde i danZIG har han lavet et oplæg til fjernlånsgruppen, som yderligere er blevet sendt som oplæg til møde i ISO TC 46.

 

Baggrunden for oplægget er, at man på et tilsvarende møde året før konstaterede man at fjernlånsstandarderne skulle til review, hvilket gjorde ondt, da de var gået i stå. Der blev derfor nedsat en ad-hoc-gruppe i regi af Maintenace Agency, som dog aldrig blev formelt konstitueret. ILL Maintenance Agency kom aldrig længere end til at få udarbejdet lavet en oversigt over defects og stavefejl.

Leif Andresens forslag gik på, at lave det ved hjælp af XML-dokumenter, der kunne udveksles med en enkel webservice. På mødet viste det sig, at det amerikanske initiativ Rethinking Resource Sharing Initiative havde nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der havde fået samme idé. Der blev holdt et formøde, hvor det blev konstateret at de eksisterende standarder ikke skulle udvikles yderligere, men konsolideres så længe der var nogen der brugte dem. Dansk Standard blev bedt om at udarbejde et NWIP, og Leif blev i denne sammehæng bedt om at komme med et forslag til et nyt standardprojekt.

 

NWIP, der afleveres med udgangen oktober, starter som et Commitee Draft, og derved springer et led over, hvilket svarer til et halvt til helt år. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal lave en DIS, som går til afstemning. En ny færdig standard kan publiceres om et års tid, hvis alt går vel.

 

Dernæst introducerede Leif Andresen standardudkastet, hvor den helt overordnede model er til transaktioner: Request Message fra Supplying Library og en message fra Requesting Library. Koder for materialetyper, forsendelsesmåder m.v. er ikke normative, men vejledende listet på en hjemmeside. Når der kommer en ny materialetype, skal man ikke lave nyt XML-skema, men blot tilføje den. Man dokumenterer uden for standarden, hvilket gør den væsentligt nemmere at vedligeholde.

 

Der vil som bilag blive lavet guidelines med eksempler på hvordan det kan bruges, for at hjælpe på vej. Dette ligger dog uden for den normative del af standarden.

 

Der skal laves en national profil over hvilke elementer, der anvendes.

 

Annex E beskriver hvordan vi gør i dag mhp. at få fat i Unique ID Supplying Library. Kan vi finde en anden metode, som er enklere end det vi gør med Z39.50 i dag?

 

Erik Bertelsen kommenterede, at det er overvældende at dette kan gå hen og blive virkelighed inden længe, og at han kan se mange fordele i at arbejde på denne måde over for OCLC.

 

Erik havde derudover en række kommentarer til dokumenterne:

 

Bilag H

Vedrørende kapitel 3 fremhævede Erik, at tidsskrifter også burde blive nævnt, da disse bliver bestilt og leveret i dele, og ikke i deres helhed. Vedrørende kapitel 5 pointerende han, at det er vigtigt at man ikke overspecificerer XML nu.

 

Bilag G

Vedrørende Request Bibliographicinfo gjorde Erik opmærksom på, at der også kører ikke-lokaliseringer rundt. I forhold til skaf har vi brug for deskriptive felter.

 

Vedrørende Requesting Library Info spurgte Erik ind til hvad forskellen på PatronID og UserID er, og hvorfor der fremgår låneroplysninger af protokollen. Der er nogle biblioteker, der leverer direkte til låneren. Leif Andresen svarede, at han får opklaret det med de personer, der har udarbejdet denne del af modellen. Der mangler forklarende tekst. Erik svarede, at hvis det er med henblik på levering, mangler der en leveringsadresse eller en PatronType.

 

Tommy Schomacker gav udtryk for, at det vil lette forståelsen og udbredelsen af standarden, hvis den suppleres med en beskrivelse af de vigtigste brugsscenarier, fx i et informativt annex. Tommy spurgte derudover ind til hvad der sker, når man sender materiale direkte til låner: er der en Message, der bliver afsendt i den forbindelse? Leif Andresen svarede, at der bliver lagt en note Sent to Borrower, som skal være afspejlet i Delivery Info. Dette er en relativ enkel ændring, som kan gøres ved, at det afsnit der hedder kontaktinfo kan bruges både på bibliotek og låner. Det vil blive indført et passende sted i DeliveryInfo.

 

Erik Bertelsen udtrykte tvivl om det scenarium er dækket, at der sendes en bestilling til et agentur, der ikke kan levere materialet, men ved hvem der kan. Leif Andresen svarede, at dette scenarium er dækket ind ved, at man ser på LocationInfo og angiver hvor man ønsker den fra. Poul Henrik Jørgensen gav udtryk for at ingen standarder dækker kodificeret fra starten alle muligheder, og at det er mere hensigtsmæssigt at løse dette vha. guidelines, frem for at genopfinde de eksisterende ILL-standarder.

 

Per Kjær gav et eksempel med Syddansk Universitet, der har flere forskellige lokationer. Hvis der sendes en bestilling til dem, kan man ikke se hvilken afdeling, der har leveret til os, og det er derfor svært at vide hvor materialet skal returneres. Leif Andresen noterede det og vil se nærmere på det. Det kan eventuelt løses ved at Supplying Library har mulighed for specifikt at levere en Sent to, hvilket vil give mulighed for at udtrykke en returadresse.

 

 

5. Ordning af registre samt afskaffelsen af alfabetiseringstegn og gammelt dansk å

Leif Andresen orienterede om, at der på møde i Bibliografisk Råd d. 28. september blev givet forslag om at anvende en national variant af DUCET (Default Unicode Collation Element Table) til sortering. Derudover var der også en henvisning til ICU – International Components for Unicode.

 

Da medlemmerne af BIR ikke kunne tage stilling til om anvendelse af DUCET frem for det foreliggende forslag ville være hensigtsmæssigt, blev beslutningen at spørgsmålet skulle behandles i danZIG, samt at den nedsatte arbejdsgruppe vurderer kommentarerne og kommer med fornyet indstilling til Bibliografisk Råd.

 

Bilag B: Udlægning til og ordning af registre i onlinekataloger (udkast) http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagB.pdf

Bilag C: Mulige konsekvenser for sortering på hylderne af ændring af datagrundlag http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagC.pdf

Bilag D: Høring i danZIG af: Udlægning til og ordning af registre i onlinekataloger http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagD.pdf

 

Tommy Schomacker præsenterede et oplæg med udgangspunkt i hvordan DUCET kan tilrettes til formålet. Tommy argumenterede for, at når man tager springet mod Unicode, bør man også anvende de redskaber, der findes. De er lokalt tillempede og kan få UNICODE til at fungere hensigtsmæssigt inden for lokale områder. Det er systemuafhængigt og open source komponenter.

 

Tommy har med udgangspunkt i stikprøver undersøgt hvordan DUCET kan tilrettes formålet. Umiddelbart vurderer han, at den sorterer som vi ønsker det. Sortering af symboler er anderledes end den i specifikationen foreskrevne. Den allervigtigste regel om at blanktegn kommer før noget er opfyldt. På det overordnede plan er det ok. Tommy vurderer også ift. den stikprøve der er taget, at dansk locale kan bruges, dog normaliseres alfa ikke til a. I den nye specifikation nævnes fire grupper af tegn, blanktegn, symboler, cifre og bogstaver. En hovedgruppering af tegn i Unicode er beskrevet i Symbols and Punctuation. Alle Unicodetegn er principielt dækket i specifikationen, men hvorfor ikke anvende det Unicode stiller til rådighed i lokal dansk variant. Vi sikrer på denne måde at alle laver det samme.

 

Medlemmerne i danZIG bakkede op om Tommy synspunkt, og vurderer at der vil ligge et stort vedligeholdelsesarbejde i et særskilt udviklet sorteringsværktøj.  

 

Leif Andresen opsummerede og konkluderede at der er enighed om at sorteringsværktøj skal DUCET med dansk scope, som det er defineret i dag. Dog med det forbehold at der udover Tommys stikprøver skal tjekkes efter om den giver uhensigtsmæssigheder. Leif understreger at regler for udlægning i specifikationen er gældende. Hvis DUCET giver en anden sortering af symboler end den der er specificeret nu, vil det for ham være underordnet.

 

Medlemmerne diskuterede desuden spørgsmålet om hvorvidt det skal være den normaliserede eller den ikke-normaliserede form, der skal sorteres efter. Der var ikke nogen klar enighed om én af de to modeller, hvorfor der ikke kan laves en klar indstilling på nuværende tidspunkt.

 

Leif Andresen spurgte ind til kommentarer ift. udlægning. Den eneste kommentar var fra Erik Bertelsen, som udtrykte bekymring over tvungen translitterering, samt om fjernelse af artikler, som giver spøjs opstilling af bog der hedder The og kaffe.

 

Medlemmerne diskuterede notatet om opstilling på hylderne i bibliotekerne. Erik Bertelsen kommenterede at der i indledningen står bibliotekernes opstilling, hvilket er en upræcished, da forskningsbibliotekerne opstiller på anden vis.

 

Derudover udtrykte Erik, at det er et problem, at der opstilles efter data i den bibliografiske post, da der kan opstå problemer, hvis der efterfølgende rettes i posten. Der burde i de nationalbibliografiske poster kunne angives en præciseringsmulighed – og muligheden for at kunne adskille opstilling fra klassifikation og de øvrige bibliografiske oplysninger.

 

Leif Andresen spurgte ind til hvordan det foregår andre steder i landet. Leif Makholm svarede at de i deres systemer skriver alfabetiseringstegnet ud som en understregning af det ord det står ved siden af.

 

Leif Andresen bemærkede at hvis man ser på hvordan man sorterer rundt omkring i verden, sorteres f.eks. the Beatles efter t. Det blev understreget fra medlemmernes side, at man på denne måde vil kunne risikere at opsplitte materiale med samme ophav skrevet på forskellig vis (henholdsvis The Beatles / Beatles) i opstillingen.

 

6. Udbud af bibliotekssystem

Per Kjær orienterede om KOMBIT udbud af bibliotekssystem for folke- og skolebiblioteker. Se http://bibudbud.dk/ og http://www.kombit.dk/bibliotek

 

Kravspecifikationen er udarbejdet af 94 kommuner med udgangspunkt i 6 workshops om hvilke funktionaliteter og krav der skal stilles. Det er besluttet, at funktionaliteter, der kun anvendes af få biblioteker, ikke skal understøttes af et bibliotekssystem.

 

Første udkast af kravspecifikationen har været i høring hos kommunerne, hvor der kom ca. 1000 kommentarer. Med udgangspunkt i kommentarerne er der blevet afholdt endnu en workshop, og den resulterende version 1.0 af kravspecifikation er endnu engang blevet udsendt til kommunerne.

 

Der er lavet målarkitektur for systemet. Underliggende i processtyringen ligger 40 use-cases, der beskriver praksis i folke- og skolebiblioteker i forbindelse med f.eks. lån af materiale, aflevering, booking etc.

 

Databasen vil skulle understøtte beholdningsdata, bibliografiske data og administrative data. Præsentationslagene er delt op i en skole-, folke- og administrativ del. Alle data skal kunne udstilles på forskellige portaler, som borger.dk, Skoleintra og lignende. 

 

Kommunerne har fået en tilslutningspakke, der bliver behandlet i de forskellige kommuner. Udbuddet vil rulle, hvis 60 kommuner tilslutter sig. Planen er at der kommer en udbudsbekendtgørelse i januar 2013, og at endelig drift vil være fra midten af 2014.

 

Leif Andresen tilføjede, at han har set på den del, der omhandler standarder og har indgivet en række kommentarer med henblik på at gøre ting klarere, så det der fremkommer i den endelige kravspecifikation er så entydigt som muligt. Kulturstyrelsens opgave i denne sammenhæng er at bidrage til mest mulig gennemsigtighed.

 

Poul Henrik Jørgensen spurgte ind til hvorfor der startes med lige netop 60 kommuner, i stedet for et mere overskueligt lavere antal. Per Kjær svarede, at det dels skyldes økonomi og dels skyldes det faktum at KOMBIT er inde over. Hvis ikke der er volumen nok, er det ikke interessant. Leif Andresen uddybede at grunden til at det er et KOMBIT-projekt er, at det skal understøtte flerleverandørstrategi og udviklingen af ny relevant software til kommunerne. Der er en model der bevirker flere penge, hvis der er 60 kommuner med i puljen.

 

Derudover spurgte Erik Bertelsen ind til, om tidsforløbet på 14 mdr. i forhold til udvikling og overtagelse er et udtryk for, at man forventer at det er væsentlig nyudvikling af et produkt, og om der er tale om én kontrakt.  Per Kjær svarede at de forventer at nye leverandører uden for det danske marked skal bruge noget tid på at indgå partnerskaber, og at der er tale om fire kontrakter i alt på forskellige områder.

 

7. Sammenhængende adgang til digitalt materiale og andre bibliotekstjenester

 

Leif Andresen orienterede om at der er i sommers er lavet en ny version af notatet, se

http://www.kulturstyrelsen.dk/bibliotek-og-medier/import/biblioteksomraadet/fokusomraader/informationsforsyning/standarder/frib/

 

7.2 CULR service

En af diskussionerne CULR handlede om versionering, hvor Poul Henrik Jørgensen har lavet en specifikation, hvortil der ikke har været nogen bemærkninger, se http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagA.pdf

 

7.3 Orientering om aktuel implementering på DBC

Der er foretaget en implementering på bibliotek.dk af en CULR service, som dog p.t. er tilsidesat. Der er et nyt projekt på vej om testleverancer fra Århus Kommunes Biblioteker, Guldborgsund-Bibliotekerne og måske Statsbiblioteket med henblik på at få data i passende omfang ind. Næste skridt er at lave et projekt med henblik på at afprøve webservicen. Det forventes at der i 2013 vil skulle laves en 2.0-version af CULR-specifikationen.

 

Poul Henrik Jørgensen gjorde opmærksom på et potentielt problem forårsaget af begrænsninger i den underliggende implicitte begrebsmodel:

 

·         En fysisk person kan identificeres ved forskellige typer identifikatorer, eks. personnummer og/eller studienummer

·         Et lokalt lånernummer refererer til det udstedende bibliotek samt til lånerens personidentifikation, eks. lånerens personnummer eller studienummer

·         Imidlertid findes der ingen metode til direkte at angive, når forskellige personidentifikatorer (eks. et personnummer og et studienummer) er synonymer for den samme fysiske person

 

Derfor kan CULR i visse tilfælde ikke finde alle de lokale lånernumre, som tilhører en given fysisk person.  

 

Flemming Pedersen tilføjede, at man udover selve servicebeskrivelsen burde lægge formatet for startudtræk samme sted. Leif Andresen fortalte, at en del af det indledende tjek viste, at der var god grund til at have et initial load, som et batch load. Der er defineret et simpelt format til det, som enten lægges frit op ift. CULR eller som bilag til referatet.

 

8. Intelligent Materiale Styring

Claus Broch Christensen fra Lyngsoe Systems A/S præsenterede Intelligent Materiale Styring (IMS) interface specifikation.

 

Leif Andresen indledte med at forklare, at IMS projektet med Københavns og Aarhus Kommunes Biblioteker som tovholdere har fået bevilliget penge fra  Fonden for Velfærdsteknologi under Digitaliseringsstyrelsen*1). Der er to formål med punktet, nemlig dels at sikre at systemleverandører er passende informeret, og dels at drøfte om projektet bør løftes op til at være nationalt funderet projekt. 

 

IMS er funderet hos Lyngsoe Systems A/S, som er et logistikfirma, som opererer inden for forskellige forretningsområder, herunder biblioteksområdet. Formålet med IMS er at indføre et supplerende IT-baseret lagerstyringssystem, der automatiserer materialelagring, sporing og transport og fleksible rapporteringsmuligheder. IMS er et samlet system, der supplerer det eksisterende bibliotekssystem.

 

Erik Bertelsen spurgte ind til, om det er korrekt forstået, at indkøbsfunktionen stadig køres via bibliotekssystemet, mens kassation initieres i IMS? Claus Broch Christensen svarede at kassation kan initieres begge steder. Erik ville desuden vide om IMS er afgrænset og begrænset til folkebiblioteker. Claus svarede hertil, at hans opfattelse er at København og Århus ikke ønsker at inddrage forskningsbiblioteker og andre samlinger, men at det ikke vil være noget problem i forhold til IMS.

 

Ole Hultén spurgte om besparelsen i lagerplads bliver genereret ved at man kører flydende lokation? Claus Broch Christensen forklarede, at de direkte udlånshylder brugerne græsser på skal optimeres. Bagved ligger materialehoteller der kan optimeres og laves udpluk fra af medarbejderne. Transport foregår på container-enhed og ikke på den enkelte bog. Leif Andresen tilføjede, at IMS også indeholder funktionaliteter, der kan optimere den flydende bogbestand. 

 

Henrik Dahl ønskede at vide hvordan den fysiske lokation håndteres i virkeligheden. Her forklarede Claus Broch Christensen, at der ikke er lagt op

til fuldautomatisering, men at man registrer, at man flytter bogvognen.  Det ligger i tanken, at bogvogne og materialer er RFID-registrerede, således at man scanner bogvognen. 

 

Generelt set udtrykte medlemmerne en klar interesse og det blev aftalt at medlemmerne senest 3 uger efter referatudkast tilkender deres interesse i, at gøre projektet til et nationalt funderet projekt.

 

For mere information henvises til http://www.intelligentlibrary.com/. Claus Broch Christensens oplæg er lagt på biblstandard.dk som bilag I (http://biblstandard.dk/danzig/doc/danzig51-bilagI.pdf)

 

9. Personalisering/Historiske lån

Flemming Pedersen orienterede om projektet Personalisering/Historiske lån, der er et samarbejde mellem Frederiksberg Biblioteker, webbureauet b14, DBC, Reload og Axiell Danmark A/S, støttet med midler fra Kulturstyrelsen.

 

Projektet drejer sig om at tilbyde personaliserede løsninger til slutbrugerne, når de søger via websider. Det skal blandt andet basere sig på lånerens lånerhistorik, og give mulighed for at tilføje materialer udover lånt materiale. Axiell Danmark har været inde over i forbindelse med aflevering af lånerhistorik, hvoraf der er tre muligheder: 1) at hente aktuelle udlån via NCIP, 2) at indrapportere via batch eller 3) at anvende en dedikeret service. I denne forbindelse er det mest hensigtsmæssigt at vælge løsningsmodel tre, da det giver mulighed for at spørge de enkelte lokalsystemer om enten alle låneres historik, eller historik fra en bestemt dato. Låneren giver tilsagn til historik. Fordelen ved at vælge dette er, at man kan have mange forskellige systemer der spørger ned i lånernes historik.

 

Leif Andresen spurgte ind til, om projektet bør løftes fra projektniveau til at være en national specifikation. Der blev ikke umiddelbart set et behov for at formalisere projektet, og punktet blev derfor sat til side. Udvider projektet sig, kan man givet fald vende tilbage.

 

10. RFID

Punktet udskydes på grund af tidsmangel til et senere møde

 

11. danZIG classic

Til dette punkt var ingen bemærkninger/ikke noget nyt.  

 

12. Andre spørgsmål

Der udsendes en doodle med datoforslag til næste møde. 

*1) I første udgave af referatet stod ved en fejl Kulturstyrelsen. Det korrekte er Fonden for Velfærdsteknologi under Digitaliseringsstyrelsen